Der er mange misforståelser, når det kommer til Raclette. de fleste danskere betragter dette som en elektrisk bordgrill. Oprindelsen er en en helt anden.
Raclette er en ret som stammer fra de vestlige alper (Valais, Schwez og Savoie/Haute-Sovoie i Frankrig).
Retten stammer helt tilbage fra 1291 og består af smeltet ost.
I Schweiz serverer man typisk Raclette (ost) sammen med kogte kartofler, cornichons og perleløg. Hertil drikker man den lokale Fendant hvidvin.
Ordet Raclette kommer af det franske ord Racler, der betyder at skrabe. Det stammer helt tilbage til tiden, hvor kvægbønderne skrabte den ost, som de smeltede ved bålet.
Som ret tilberedes den stadig i dag ofte ved ildstedet, men også i en speciel grill, der holder osten op mod et varmelegeme. Osten skrabes ned på en lille tallerken med små kartofler kogt med skræl.
For at retten holdes varm, serveres den i små portioner og den skal bestilles flere gange for at dække en stor sult. Man får et høfligt nej – hvis man bestiller dobbelt portion.
I det schweiziske hjem bruger man som oftest en Raclonette, som er den bordgrill vi i Danmark kalder en Raclette.
Hvor man i Danmark bruger bordgrillen til kød og grøntsager, er man i Schweiz mere tro mod den oprindelige ret.
I Schweiz har supermarkederne et bredt udvalg af Racletteost skåret i skiver som passer til bordgrillen. Osten fås i flere varianter med peber, chili mm.
Raclette osten er en halvfast mild ost lavet af komælk.
En velassorteret dansk ostebutik har Raclette osten. Osten er langtfra billig. Det gælder generelt produkter fra Schweiz. Den franske Raclette er et fuldgyldig alternativ.